Så kom WordPress 3.4.1, som er den første sikkerhedsopdatering til version 3.4. Release-noterne findes her:
https://wordpress.org/news/2012/06/wordpress-3-4-1/
Beklager forsinkelsen med den danske udgave, men det er ferietid og jeg stod med den ene fod ud af døren, da 3.4.1 blev frigivet.
Til gengæld er det en sikkerhedsopdatering og der er det med disse, at der sjældent er væsentlige ændringer i oversættelsen. Denne gang var der ingen ændringer overhovedet. Så med disse vigtige sikkerhedsopdateringer kan du altså roligt opgradere med den engelske version uden at miste noget af den danske oversættelse.
Tilbage er der ikke andet end at sige husk at tage backup af filer og database. Derudover er det også en god idé, at deaktivere alle plugins inden opdatering, og derefter aktivere dem et ad gangen.
Version 3.4.1 dukker op i dit kontrolpanel eller kan hentes her:
https://da.wordpress.org/wordpress-3.4.1-da_DK.zip
Og så er der jo dette direkte universelle link:
https://da.wordpress.org/latest-da_DK.zip
Som altid peger på seneste danske udgave af WordPress.